Med Romselskabet S.P.Q.R. til Rom - I Fellini’s fodspor. Her er billeder fra en sen eftermiddag i det oprindelige Cinecitta - Italiens Hollywood fra 1939. Der er metro fra Roms centrum lige til indgangen.
Mange gamle kulisser står der endnu og skaber sjove eller mystiske miljøer. Havde Eva Ravnbøl med rundt! Hun har selv (i sine unge dage) været statist i flere Fellini-film og fortalte levende om personerne, stemningen og arbejdet i filmbyen dengang.
Idag benyttes kun en lille del af det store område og produktionen er blevet 110 % digital: Digital Factory! Der arrangeres også rundvisninger, filmforevisninger - og Fellini har fået sig et velfortjent museum med bl.a. flere originale kostumer fra “Ginger & Fred”. Prøv at se http://www.cinecittastudios.it/. Her kan man læse meget mere om filmbyens utroligt brogede historie - fra Mussolini over Fellini og spaghetti-westerns til digitale optagelser og grafikbehandling lagt på kæmpeservere.
De fleste billeder herunder er rent bedrag. Total fake! Det er facader og bygninger uden indhold. Det er mest gips, cement, brædder, papmache, lak, maling og stilladser.
|